Vaccination kat

En vaccination hos os er bygget op omkring et grundlæggende sundhedseftersyn, som gennemføres udover selve vaccinationen.

Et sundhedseftersyn indebærer:

  • Vejning af din kat
  • Undersøgelse hvor der lyttes til hjerte og lunger
  • Undersøgelse af munden med henblik på tandsten og tandskader
  • Der kigges efter øreproblemer
  • Hud og pels checkes for utøj og sår
  • Kønsorganer og analkirtler checkes
  • Undersøgelse af led og muskler for at afsløre eventuelle uregelmæssigheder

Hvorfor et sundheds-eftersyn

Sundhedseftersynet er med til at afsløre begyndende skavanker og sygdomme. Det sikrer at der gribes ind i tide og ikke mindst at din kat undgår unødig lidelse og langvarig behandling.

Under sundhedseftersynet er der rig mulighed for at stille spørgsmål til os om alle tænkelige problemer og episoder omkring din kat - alle spørgsmål er velkomne !

Hvad får du

Ud over at du får et godt kendskab til din kats sundhedstilstand får du:

  • En sundhedsattest (evt. med rådgivende kommentarer til de enkelte punkter)
  • VetPro killingefoder (ved basisvacc)
  • Vaccinationsattest

Hvis du har flere dyr, der skal vaccineres, så er det billigere at komme med dem samlet.

Årlig påmindelse

Din kat bør sundhedsundersøges en gang om året. Vi sender altid en påmindelse, når din kat skal vaccineres næste gang.

Kontakt os gerne hvis der er noget du er i tvivl om eller book din tid direkte.

 

Få særlig rabat på vaccination, neutralisering og adfærdskonsultationer. Se vores killingepakke