Hundeafdeling
Det skal være en rar og tryg oplevelse for din hund at være indlagt hos os. Under hundens indlæggelse kommer den til at bo i vores hundeafdeling i en ”etværelses med væg til væg-tæppe”. Vi tager selvfølgelig højde for hundens temperament og størrelse, så den får den bedst mulige oplevelse under sin indlæggelse hos os.
Det er vigtigt for os, at hunden føler sig tryg, og derfor ligger det os meget på sinde at tage os varmt og omsorgsfuldt af hver enkel hund. For at gøre indlæggelsen til en god oplevelse, kan du med fordel medbringe noget legetøj og andet kendt udstyr til indlæggelsen. Kendte genstande og dufte er med til at gøre hunden tryg og skabe ro, så den føler sig godt tilpas.
For at indlæggelsen ikke bliver for lang og kedelig, lufter vi hundene i vores have. På dyreklinikken har vi tilknyttet en stor og indhegnet have, hvor dyrene kan få luft, lege og blive aktiverede. Det er med til at gøre indlæggelsen sjovere og til en god oplevelse for hundene.