Vi tilbyder online booking

Vi tilbyder online booking - Se mere



Guldimplantation

Guldimplantation

Guldimplantation er en behandlingsmetode, der anvendes ved behandlinger mod led- og slidgigt hos kæledyr – især hunde, heste og katte. Guldimplantation er en nyere teknik, der over de seneste år har gået sin sejrsgang. Små guldstykker indopereres i dyret omkring det angrebne led, og behandlingsformen virker effektivt mod kroniske lidelser.    

Der er ingen tvivl om, at det er en behandlingsform, der er kommet for at blive, og vi har i mange år benyttet os af teknikken på klinikken. Vores behandlinger med guldimplantation har været meget succesfuld og effektive. Når man fx lægger guldet ind omkring et dyrs hofte med slidgigt, afgives der guldsalt, der hæmmer de inflammatoriske celler, og smerteprocessens udspringssted blokeres. Egenskaberne betyder, at guldet kan bruges i næsten alle led med slidgigt. Vi lægger guldimplantationerne ind helt utraumatisk via en kanyle på forskelige steder omkring det pågældende smerteled.

Det er muligt at behandle flere led samtidigt, og din hund eller kat har det godt nok til at gå hjem om eftermiddagen uden videre behandling, bandage eller lignende. Guldimplantation er en meget nem og hurtig behandlingsform, der typisk er effektiv i flere år. Guldet vil i mange tilfælde også erstatte brugen af andre smertestillende stoffer som NSAID og cortison.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev Nyheder fra Højbjerg Dyreklinik

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få nyheder om dyrs sundhed, tips til træning og masser af gode tilbud.